Skip til hoved indholdet

Hverdagens KlimaTopmøde

Er du nysgerrig på, hvordan du kan gøre din hverdag mere klimavenlig – uden at det føles uoverskueligt? Så kom til det næste Hverdagens KlimaTopmøde den 23. oktober i Marstal, hvor vi gør de store klimaudfordringer konkrete og relevante for dig og din familie.

"Jeg synes, det var rart, at man bare kunne møde op og være nysgerrig på, hvad der skulle ske. Fordi klima er et bredt og stort område, var jeg spændt på, om det ville blive for abstrakt. Men det blev fra start ret konkret og til at overføre til ens hverdag," fortæller tidligere deltager, Heidi Kildegård fra Bregninge.

"Det er for alle, uanset hvad dit udgangspunkt er og hvor meget viden du har på området," tilføjer hun.

På topmødet vil vi også introducere til klimaberegneren, som er et værktøj, der hjælper med at følge dit forbrug og se, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel. Du vil kunne gå hjem med konkrete idéer til, hvordan du kan gøre hverdagen lidt grønnere – og samtidig være med til at gøre en forskel for klimaet.

Husk! Din computer eller tablet, så du kan regne på dit eget klimaforbrug.

Der serveres et gratis klimavenligt måltid til arrangementet, og derfor er tilmelding også påkrævet. Du kan tilmelde dig via mail til Niels på marstallokalraad@gmail.com.

Læs mere om Hverdagens KlimaTopmøde

Marie-Sophie Ahlefeldt
Klimakoordinator
+45 63525038
mah@aeroekommune.dk