Skip til hoved indholdet

Ansøgningsrunde for nye vedvarende energianlæg på Ærø

Ansøgningsrunden er slut.

Ærø Kommune har afholdt ansøgningsrunde for vedvarende energiprojekter, hvor alle interesserede har haft mulighed for at indsende projektansøgninger med forslag og ønsker til vedvarende energianlæg på Ærø.

Der er modtaget 3 ansøgninger om vedvarende energiprojekter på Ærø. Projekterne er til politisk behandling i Teknik-, Miljø- og havneudvalget d. 25. november 2025. Her vil politikerne tage stilling til, hvilke projekter de ønsker, der arbejdes videre med.

Baggrund for ansøgningsrunden

Med vedtagelsen af Klimaplan 2022 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Ærø skal være selvforsynende med vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2030. For at kunne nå det mål besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte en ansøgningsrunde for vedvarende energiprojekter i Ærø Kommune.

Læs beslutningen fra Kommunalbestyrelsesmødet den 21. maj 2025

Tidslinje og proces

Herunder kan du se den foreløbige og kommende proces fra idé til vedtaget vedvarende energiprojekt.

Oktober 2022

  • Kommunalbestyrelsen vedtog Ærøs Klimaplan 2022, som sætter et mål om, at Ærø skal være selvforsynende med vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2030 og CO2e-neutral i 2040.

  • Her kan du læse Ærøs Klimaplan 2022

Januar 2024

  • Kommunalbestyrelsen vedtog Planstrategi 2023, der sætter retningen for kommunen de kommende 12 år.

  • I strategien blev det besluttet, at kommuneplanens afsnit om vedvarende energi skal revideres, og dermed at kommunens retning og tilgang til vedvarende energi skal tilpasses. Retningslinjerne blev senest revideret i 2011, og der er derfor behov for at tilpasse dem nutidens viden og behov.

Februar/marts 2025

  • Der blev afholdt en forudgående høring om idéer og forslag til udvikling af Ærø som selvforsynende energiø. Høringsperioden varede 6 uger fra den 10. februar til den 23. marts.

  • Der blev afholdt et borgermøde den 8. marts i forbindelse med høringen. Høringssvarene blev videregivet til Kommunalbestyrelsen som input til Kommunalbestyrelsesmødet den 21. maj 2025. Det er nærmere beskrevet under punkt 4.

  • Her kan du læse om borgermødet: Ærø som fremtidens selvforsynende energiø

Maj 2025

  • Det blev besluttet på Kommunalbestyrelsens møde den 21. maj 2025, at igangsætte en ansøgningsrunde for nye vedvarende energiprojekter på Ærø.
  • Læs den politiske behandling her

Maj 2025

  • Det blev besluttet på Kommunalbestyrelsens møde den 21. maj 2025, at igangsætte en ansøgningsrunde for nye vedvarende energiprojekter på Ærø.
  • Læs den politiske behandling her

Frem til 1. november 2025

  • Udarbejdelse og dialog om ansøgninger og projekter

  • I dialog med kommunen udarbejder projektansøgere deres ansøgning til indsendelse inden den 1. november.
    Derudover opfordres ansøgere til at gå i dialog med naboer til projektet for at sikre en åben dialog gennem processen. Kommunen opfordrer til, at potentielle ansøgere tager kontakt til kommunen for løbende sparring gennem processen frem til indlevering af ansøgning.

November 2025

  • De indkomne ansøgninger vurderes og fremlægges til politisk prioritering.

  • Politikkerne beslutter på møde den 25. november 2025, hvilke projekter der skal arbejdes videre med blandt de fremsendte ansøgninger.

2026 og frem

  • Arbejdet med de udvalgte projekter igangsættes og planarbejdet går i gang.

  • Projektudvikler udarbejder planlægning og miljøvurdering.

  • Når der er udarbejdet forslag til de relevante plandokumenter og miljøvurderinger, vil de blive behandlet politisk.

  • Herefter udsendes de i offentlig høring, hvor naboer og andre interesserede har mulighed for at kommentere på dem. Der vil blive afholdt borgermøde i løbet af høringsperioden. Der vil blive afholdt separat høring og borgermøde for hvert enkelte vedvarende energiprojekt.

  • Efter høringsperioden kommenterer administrationen på det enkelte høringssvar, og projektet kan tilrettes.

  • Eventuelt tilrettede plandokumenter, miljøvurdering og høringssvar behandles politisk, og planlægningen kan vedtages politisk.

  • Den endeligt vedtagne plan offentliggøres på kommunens hjemmeside, i ugeavisen, på plandata.dk og sendes ud til relevante parter, herunder dem, der har indsendt høringssvar.

  • Efter offentliggørelsen er der en klageperiode på 4 uger, hvor der kan klages til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Det betyder, at der fx kan klages, hvis kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen, eller at processen ikke har fulgt lovgivningen.

FAQ

Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af Ærøs Klimaplan den 12. oktober 2022, at:

  • Ærø Kommune som geografisk område er CO2e-neutralt i 2040.
  • Ærø Kommune som geografisk område er CO2e-neutralt, fossilfrit og selvforsynende i el- og varmesektoren i 2030.

Det betyder, at der skal ske planlægning for og investeringer i vedvarende energi.

"Notat om elektrificering" peger på, at Ærø frem mod 2040 kan blive selvforsynende med vedvarende energi ved at fordoble mængde af vindmøller og tidoble mængden af solceller. Det svarer til 3-6 nye vindmøller og 19-26 ha med solceller, hvis de opsættes på jorden.

Læs "Notat om elektrificering"

Målet er at opstille vedvarende energianlæg svarende til at kunne dække Ærøs energiforbrug i 2040. Det svarer til 3-6 nye vindmøller og 19-26 ha med solceller, hvis de opsættes på jorden. I forhold til i dag, svarer det til en fordobling af mængden af vindmøller og en tidobling af mængden af solceller.

Læs "Notat om elektrificering"

Det er vigtigt, at Kommunalbestyrelsen, når de igangsætter planlægning for vedvarende energi, har et overblik over, hvilke projekter der er på vej og derfor kan vælge de bedst mulige projekter til udviklingen af vedvarende energi på Ærø. For at sikre, at alle har mulighed for at byde ind med deres projekter, igangsættes ny planlægning for vedvarende energi efter en ansøgningsrunde, der giver et overblik over de projekter, der er i støbeskeen på øen.

Målet med ansøgningsrunderne, er at give en mere gennemskuelig proces for borgere, projektejere og et bedre overblik over mulighederne for Kommunalbestyrelsen.

Ansøgninger prioriteres efter følgende 4 kriterier. Det er ikke sikkert at et projekt har mulighed for at opfylde alle 4 kriterier, men det betyder ikke nødvendigvis, at projektet ikke bliver prioriteret. Det afhænger af, hvor mange og hvilke projekter, der ellers ansøges om i ansøgningsrunden, og hvordan de opfylder kriterierne.

1. At projektet er beliggende, hvor det overholder gældende lovgivning i forhold til afstandskrav til naboer med videre

Det er nødvendigt, at projektets placering overholder gældende lovgivning og afstandskrav. I projektet skal det dokumenteres, at disse krav overholdes, fx i form af kortmateriale, og det skal beskrives, hvis der eventuelt er behov for dispensationer eller tilladelser fra anden lovgivning.

Der er visse krav, som ikke kan fraviges og som der ikke kan gives dispensation for. Det er derfor vigtigt, at projektet overholder disse krav om afstande til naboer, støj og skyggegener. Kravene er forskellige for vindmøller og solceller.

2. At projektet forholder sig til kommuneplanen, herunder natur-, landskabs-, kulturarvsinteresser. Herunder om der i forbindelse med projektet kan skabes merværdier i form af ny eller mere natur, bedre tilgængelighed og rekreative muligheder, større biodiversitet med videre

Projektet skal forholde sig til kommuneplanens retningslinjer og de relevante udpegninger i og omkring projektområdet. Herunder skal det redegøre for hvordan projektet overholder retningslinjer og udpegninger for natur-, landskabs-, og kulturarvsinteresser, som er relevante i området. Endeligt skal det beskrives, om udpegningerne danner for at skabe merværdier. Det kunne fx være en udpegning af økologiske forbindelser, der danner baggrund for at indarbejde en faunapassage i et solcelleprojekt, eller udpegningen af naturværdier, som kan forbindes med rekreative stier i området og skabe en rekreativ oplevelsesværdi i området.

3. At projektet beskriver dets betydning i en lokal sammenhæng, herunder fx afledt erhverv, lokalt ejerskab med videre

Projektansøger skal beskrive projektets lokale betydning med fokus på:

1. Ejerskabsstruktur: Hvem ejer projektet og hvordan vil man give mulighed for et øget lokalt ejerskab, herunder hvilken andel af lokalt ejerskab der forventes?

2. Erhverv og arbejdspladser: er der afledte job- og beskæftigelsesmuligheder lokalt?

3. Lokale foreninger: Kan lokale foreninger, skoler, daginstitutioner eller andre få nye muligheder med området fx for undervisning, træningsfaciliteter, mødested mv?

4. Andre merværdier: Etableres der fx rekreative stier, shelters, informationstavler, madpakkehus, nye veje, ny natur, biodiversitet mv., som har en betydning i lokalsamfundet.

4. At projektet udpeger konkrete naboer og lokalsamfund som berøres af projektet, og beskriver hvordan udvikler vil sikre involvering og dialog med disse

Projektansøger skal redegøre for:

1. Hvilke naboer og lokalsamfund, der via deres nærhed til projektet, bliver berørt af det

2. Hvordan naboer og lokalsamfund er blevet involveret i projektet forud for indsendelse af ansøgning, herunder:

1. at der inden ansøgningen er gennemført en dialog om det konkrete projekt med projektets naboer og lokalsamfund, i form af minimum et åbent offentligt informations- og dialogmøde

2. at redegøre for indholdet af dialogen, samt

3. at redegøre for hvordan der bliver taget højde for emnerne fra dialogen med naboer og lokalsamfund i selve projektet, herunder fx hvordan projektet fremmer merværdier, som nævnes ovenfor, eller hvordan projektet udformes med hensyntagen til nærmeste naboer.

4. at dokumentere resultatet af dialogen (punkt 1-3) i et overskueligt emneopdelt format fx i et referat af det offentlige informations- og dialogmøde.

5. at redegøre for, hvordan naboer og lokalsamfund vil blive involveret i den videre udvikling af projektet, fx gennem workshops, nabobesøg, følgegrupper mv.

Hvis du har spørgsmål til kriterierne, vedvarende energiprojekter, ansøgningsrunden eller andet, er du meget velkommen til at skrive til os på vedvarendeenergi@aeroekommune.dk

Høringssvarene er videregivet til Kommunalbestyrelsen i forbindelse med Kommunalbestyrelsesmødet den 21. maj 2025. Her blev det besluttet at igangsætte den ansøgningsrunde, som løber frem til den 1. november 2025. Derudover blev det vedtaget at revidere kommuneplanens retningslinjer med videre omhandlende vedvarende energianlæg.

Administrationens bemærkninger til de enkelte høringssvar kan læses i hvidbogen her

Se den politiske behandling her

Ændringerne i kommuneplanen var i høring fra den 20. juni 2025 og frem til den 24. august 2025.

Du kan se materialet og de indsendte høringssvar til kommuneplanen på høringsportalen her

Kommunen behandler de indkomne høringssvar, og den nye kommuneplan forventes endeligt behandlet i Teknik-, miljø- og havneudvalget den 16. september 2025, Økonomi- og erhvervsudvalget den 30. september 2025 og Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2025. Du kan følge den politiske behandling på Ærø Kommunes hjemmeside under dagsordener og referater. Dagsordener er almindeligvis tilgængelige en uge før udvalgsmødet.

Vi opfordrer til en åben dialog mellem naboer og projektudviklere helt fra start i processen. Det betyder, at vi allerede nu opfordrer ansøgere til at indgå dialog, så alle er informeret om ønskerne og mulighederne for netop jeres område.

Ansøgningsrunden er en mulighed for alle for at sende ønsker til at opstille sol- og vindenergi. Efterfølgende vil administrationen og politikkerne vurdere og prioritere ansøgningerne, og Kommunalbestyrelsen vil vælge, hvilke de ønsker at gå videre med. Det er derfor ikke sikkert, at projekterne i ansøgningsrunden kommer videre.

Hvis projektet nær dig bliver udvalgt, vil der i den kommende planproces være mulighed for at give sin mening til udtryk ved borgermøde og en offentlig høring. Hvis du er nabo til projektet, vil du få direkte besked om høringer og borgermøder i din digitale post.

Denne ansøgningsrunde afholder ikke borgere fra at opsætte solcelleanlæg på tagflader, hvis de ellers opfylder lovgivningen til det og har de potentielt nødvendige tilladelser.

For at nå målet om at blive selvforsynende på Ærø i 2040, vil det kræve cirka 105-125.000 kvm sydvendt tagfladeareal. Der er i alt 954.000 kvm tagfladeareal* på Ærø, hvoraf en stor del ikke er sydvendte og en del tagtyper ikke er egnede fx grundet bevaringsværdi eller tagmaterialet. Det er billigere, hurtigere og nemmere at samle solcellerne i større anlæg på bar mark, da det vil dreje sig om få anlæg i forhold til en meget stor mængde enkeltsager for at opsætte det nødvendige areal på mange forskellige tagflader.

*Det vil kræve cirka 19-26 ha at opsætte solenergianlæg på jorden med samme effekt som 105-125.000 kvm sydvendt tagfladeareal. Det skyldes, at der skal være en vis afstand mellem solcellerækkerne, når anlæggene står på jorden.

For at sikre, at nye solenergianlæg opstilles de steder på Ærø, som er bedst egnet til det, er der udarbejdet en screening fra rådgivervirksomheden Urland. Screeningen gennemgår de forskellige hensyn som fx natur, landskabsværdier, naboer, fredninger, kulturværdier og inddeler Ærø i forskellige zoner, fra ”ikke egnet” til ”velegnet” til solceller. Det betyder ikke nødvendigvis, at solcelleanlæg skal placeres inden for de velegnede zoner, men at det her vil være oplagt ift. de tilgængelige data og de lovgivningsmæssige bindinger, der er.

Screeningen for solceller fra Urland kan læses her

Der er lovgivningsmæssige krav til, hvilke afstande vindmøller skal holde til fx veje og naboer, som afhænger af vindmøllens højde. Derudover er der bestemte beskyttede områder, hvor det er meget usandsynligt at kunne opstille vindmøller, da de fx vil påvirke en strengt beskyttet dyreart eller et vigtigt naturområde. På sologvindinfo.dk er der samlet en udpegning af disse områder og afstandskrav på et kort, så man kan se, hvilke steder der sandsynligvis opfylder de lovgivningsmæssige krav. Ud fra dette kan der findes 11 potentielle områder på Ærø, som også har en størrelse, der egner sig til opstilling af minimum 3 mindre eller 2 større møller.

På baggrund af disse udpegninger har Urland udarbejdet en screening, som kvalificerer de 11 områder yderligere, og som beskriver de forskellige afstandskrav og hensyn, som ligger til grund.Det betyder ikke nødvendigvis, at vindmøller skal placeres inden for disse 11 områder, hvis der kan findes andre områder, som fx ved opkøb og nedlæggelse af boliger kan overholde kravene. Det betyder ligeledes ikke, at der helt sikkert kan placeres vindmøller inden for de 11 områder, da det kræver en nærmere undersøgelse af det enkelte område og ønsket til opstillingen af møllerne.

Screeningen for vindmøller fra Urland kan læses her.

Kommunalbestyrelsen har altid mulighed for at igangsætte en ansøgningsrunde for vedvarende energi, hvis målet fra Klimaplan 2022 om selvforsyning i 2030 ikke er nået. Målet er at nå en samlet produktion fra solceller på 15 MW og en samlet produktion fra vindmøller på 24 MW.

Hvorvidt og hvornår der igangsættes nye ansøgningsrunder afhænger af, hvilke projekter der er modtaget i de tidligere ansøgningsrunder og om målene derfor allerede er nået. Det er en politisk beslutning at igangsætte ansøgningsrunder og kriterierne og processen for dette, er fastlagt i Kommuneplan 2025 under retningslinjer for planlægning for vedvarende energi: Planlægning for vedvarende energi | Kommuneplan 2025-2037

Ansøgninger skulle indsendes via et digitalt ansøgningsskema. Skemaet sikrede en ensartethed i de oplysninger, som kommunen modtog.

Skemaerne gennemgik blandt andet, hvorvidt projekterne overholdt gældende afstandskrav til naboer, støjkrav og skygger.

Derudover skulle ansøger redegøre for forholdet til landskabs-, natur- og kulturinteresser i området, og hvorvidt projektet krævede dispensation fra dette.

Det var også et krav, at projektejer oplyste om eventuelt samspil med lokalsamfundet, som fx lokalt ejerskab eller afledt erhverv.

Endeligt blev der stillet krav om, at projektejer selv informerede naboer og interesserede om projektet ved at afholde et offentligt informationsmøde, som skulle opsummeres i et referat og med en plan for fremtidig inddragelse og orientering af naboer og interesserede.

Ærø Kommune afholdt et offentligt online informationsmøde om ansøgningsrunden og ansøgningsskemaerne. Mødet blev optaget og videoen kan genses herunder. Powerpoint-præsentationen kan downloades her: Præsentation Infomøde (PDF)

Skriv til vedvarendeenergi@aeroekommune.dk. Så besvarer vi spørgsmålet direkte til dig og udgiver det herover, så andre også kan se spørgsmålet og svaret. Skriv FAQ i emnefeltet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsrunden, de indkomne ansøgninger eller ønsker dialog med kommunen om dette, kan du kontakte os på: vedvarendeenergi@aeroekommune.dk

Kontakt:

Maria Blichfeldt
Klimakoordinator (barselsvikar)
+45 63525038
mbf@aeroekommune.dk