Responsible Island Prize 2020
RESPONSIBLE ISLAND PRIZE 2020
Ærø blev i 2021 udnævnt som Europas mest energiansvarlige ø, 2020. Det var EU-kommissionen der uddelte prisen, og med udnævnelsen fulgte 3,7 millioner kroner.
Ærø EnergyLab indsendte i forbindelse med uddelingen denne video som præsentationen af øens vedvarende energi:
Begrundelsen for at tildele Ærø prisen var blandt andet, at indsatsen for omstillingen af energisektoren er forankret i Ærøs befolkning og virksomheder, og i høj grad er borgerdrevet.
Ligeledes har kommunen i en årrække arbejdet systematisk med omstillingen af driften – for eksempel har kommunen idriftsat den innovative elfærge, Ellen, som er med til at understrege den bredspektrede indsats på Ærø.
Ærø Energylab og Ærø Kommunes klimakoordinator sammen med Udvalget for Bæredygtig Energi
Elfærgen er samtidig endnu et eksempel på det gode samarbejde, og på de mange kompetencer der findes på Ærø, færgen er nemlig udtænkt på Ærø, og designet og bygget af ærøske virksomheder.
Ærøs daværende borgmester, Ole Wej Petersen, flankeret af de to ansøgere, Halfdan Abrahamsen og Cecilie Larsen fra Ærø EnergyLab
Den smukke pokal står på Ærø EnergyLab
Cecilie Larsen og Halfdan Abrahamsen fra Ærø EnergyLab skrev ansøgningen til EU, og det kan her afsløres, hvordan man ser ud, når man har fået at vide, at man har vundet: