Historien om Ærøs vedvarende energi
Her kan du læse historien om den vedvarende energi på Ærø, gennem nedslagspunkter i historien.
Centralt for udviklingen har været græsrodsarbejdet, og samarbejdet mellem græsrødder,energiproducenter og lokalpolitikere.
På øer er man vant til at klare sig selv, til selv at finde løsninger, og det har ikke mindst været tilfældetpå Ærø. Allerede i 1980'erne valgte man at gå imod strømmen - vedvarende energi var dengang ikkeen del af den etablerede energi-struktur, og der var stor skepsis i forhold til, hvorvidt det overhovedetvar teknisk muligt at blive fri for de fossile brændstoffer, som belaster miljøet, og som i høj gradleveres fra ustabile regioner.
I dag står Ærø som et lysende eksempel på, at man kan gøre ting anderledes, når der er vilje tilforandring, og Ærø har været med til at vise verden, at det er muligt, at slippe af med debrændstoffer, som er årsagen til de alvorlige klimaforandringer, som for nu er begyndt at slå igennem,globalt.
Den ærøske energi igennem tiden
1980'erne
1980'erne blev startskuddet på den ærøske udvikling af vedvarende energi. Den første ærøskevindmølle blev opstillet i 1980, og flere enkeltmandsejede møller blev opstillet i årene derefter. Menarbejdet med den vedvarende energi blev også organiseret og formaliseret, og det var med til at driveudviklingen, både hvad angår strøm- og varmeproduktion.
1980: Opstilling af øens første vindmølle til elproduktion (55 kW).
1981: Lars Davidsen stod for en studiekreds på Ærø Folkehøjskole, hvor han var forstander. Arrangementet blev startskuddet for en række initiativer på græsrodsniveau. Lars Davidsens bog Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000 beskriver udviklingen af vedvarende energi på Ærø. Den kan læses online via dette link.
1982: En 12-mands arbejdsgruppe blev etableret. Medlemmerne blev siden kendt som 'Energisterne'.
1983: Oprettelse af Ærø Vindenergi. Siden blev organisationen til andelsforeningen Ærø Vind, somogså står bag Ærøs nuværende seks 2MW vindmøller.
1984: Oprettelse af Ærø Andels Energiselskab.
1985: Ærø Vindenergi opstillede, hvad der dengang var Danmarks største vindmøllepark på elleve55kW vindmøller. De blev opstillet på Rise Mark.
1987: Ærøskøbing Kommune udnævnes af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark som 'ÅretsKommune', ikke mindst på grund af udviklingen af vedvarende energi. Med æren følger blandtandet et lille kvad om Ærø, for eksempel med ordene: I Risemark møller fik vind i sejlet, de gæve folk så, at de ej havde fejlet. Til sønderjyder man strøm eksporterer, det føles omtrent som en drøm eksploderer.
1989:Etablering af kombineret kraftvarme energianlæg i Ærøskøbing på halm, varmepumpe,solfangere, vindmøller og dieselgenerator (erstatning for biogas).
1980'erne
1980'erne blev startskuddet på den ærøske udvikling af vedvarende energi. Den første ærøskevindmølle blev opstillet i 1980, og flere enkeltmandsejede møller blev opstillet i årene derefter. Menarbejdet med den vedvarende energi blev også organiseret og formaliseret, og det var med til at driveudviklingen, både hvad angår strøm- og varmeproduktion.
1980: Opstilling af øens første vindmølle til elproduktion (55 kW).
1981: Lars Davidsen stod for en studiekreds på Ærø Folkehøjskole, hvor han var forstander. Arrangementet blev startskuddet for en række initiativer på græsrodsniveau. Lars Davidsens bog Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000 beskriver udviklingen af vedvarende energi på Ærø. Den kan læses online via dette link.
1982: En 12-mands arbejdsgruppe blev etableret. Medlemmerne blev siden kendt som 'Energisterne'.
1983: Oprettelse af Ærø Vindenergi. Siden blev organisationen til andelsforeningen Ærø Vind, somogså står bag Ærøs nuværende seks 2MW vindmøller.
1984: Oprettelse af Ærø Andels Energiselskab.
1985: Ærø Vindenergi opstillede, hvad der dengang var Danmarks største vindmøllepark på elleve55kW vindmøller. De blev opstillet på Rise Mark.
1987: Ærøskøbing Kommune udnævnes af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark som 'ÅretsKommune', ikke mindst på grund af udviklingen af vedvarende energi. Med æren følger blandtandet et lille kvad om Ærø, for eksempel med ordene: I Risemark møller fik vind i sejlet, de gæve folk så, at de ej havde fejlet. Til sønderjyder man strøm eksporterer, det føles omtrent som en drøm eksploderer.
1989:Etablering af kombineret kraftvarme energianlæg i Ærøskøbing på halm, varmepumpe,solfangere, vindmøller og dieselgenerator (erstatning for biogas).
1990'erne
I 1990'erne tog energiproduktionen fra solvarme kvantespring. Omdrejningspunktet for den udvikling var de ærøske fjernvarmeværker. Både Marstal og Ærøskøbing Fjernvarme udbyggede kontinuert deres solfangeranlæg, og i 1999 kom Rise Fjernvarme til, også baseret på solfangere. Af et paromgange var Marstal Fjernvarmes anlæg Europas største solfangeranlæg, og Ærø begyndte at tiltrække besøgende fra hele verden, som lod sig inspirere af Ærøs pionérarbejde.
1992: Ærøskøbing Energianlæg gik konkurs, ikke mindst på grund af kraftigt faldende oliepriser. Aktiverne blev solgt til Ærøskøbing Fjernvarme, som videreførte erfaringerne med at kombinereforskellige alternative varmekilder.
1994: Etablering af 75 m2 solfanger testanlæg på Marstal svømmehal.
1996: Etablering 8038 m2 solfangere hos Marstal Fjernvarme. Dette blev startskuddet på en udvikling, som har vist, at fjernvarme kan baseres på vedvarende kilder.
1997:Etablering af VE-Organisation Ærø. På Ærø blev det overordnede arbejde organiseret i ”VE-Organisation Ærø”, som ledtes af de to borgmestre og som også omfattede repræsentanter forfjernvarmeværkerne, landboforeningen og andre foreninger. Kombinationen af politiske ogprivate aktører er blevet den model, som har medvirket til Ærøs mange successer på energi-området. Denne idé lever fortsat i form af Udvalget for Bæredygtig Energi.
1998: Etablering 2040 m2 solfangere hos Ærøskøbing Fjernvarme, senere udbygget til i alt 4900 m2.
1999:Etablering af Rise Fjernvarme med 3600 m2 solfangere + træpillefyr.
1990'erne
I 1990'erne tog energiproduktionen fra solvarme kvantespring. Omdrejningspunktet for den udvikling var de ærøske fjernvarmeværker. Både Marstal og Ærøskøbing Fjernvarme udbyggede kontinuert deres solfangeranlæg, og i 1999 kom Rise Fjernvarme til, også baseret på solfangere. Af et paromgange var Marstal Fjernvarmes anlæg Europas største solfangeranlæg, og Ærø begyndte at tiltrække besøgende fra hele verden, som lod sig inspirere af Ærøs pionérarbejde.
1992: Ærøskøbing Energianlæg gik konkurs, ikke mindst på grund af kraftigt faldende oliepriser. Aktiverne blev solgt til Ærøskøbing Fjernvarme, som videreførte erfaringerne med at kombinereforskellige alternative varmekilder.
1994: Etablering af 75 m2 solfanger testanlæg på Marstal svømmehal.
1996: Etablering 8038 m2 solfangere hos Marstal Fjernvarme. Dette blev startskuddet på en udvikling, som har vist, at fjernvarme kan baseres på vedvarende kilder.
1997:Etablering af VE-Organisation Ærø. På Ærø blev det overordnede arbejde organiseret i ”VE-Organisation Ærø”, som ledtes af de to borgmestre og som også omfattede repræsentanter forfjernvarmeværkerne, landboforeningen og andre foreninger. Kombinationen af politiske ogprivate aktører er blevet den model, som har medvirket til Ærøs mange successer på energi-området. Denne idé lever fortsat i form af Udvalget for Bæredygtig Energi.
1998: Etablering 2040 m2 solfangere hos Ærøskøbing Fjernvarme, senere udbygget til i alt 4900 m2.
1999:Etablering af Rise Fjernvarme med 3600 m2 solfangere + træpillefyr.
2000'erne
I begyndelsen af det nye årtusind blev Ærøs udvikling for alvor anerkendt internationalt, og øen modtog en række priser for sit arbejde. Samtidig blev Ærø et populært udflugtsted for VE-entusiaster, skoleklasser og andre besøgende. Men udviklingen var kun lige begyndt - i de følgende år blev blev produktionen fra nyopstillede vindmøller forøget markant, og fjernvarmeværkerne investerede i varmelagringstanke, som udvidede sæsonen for ærøsk solvarme markant. Ved at opbevare sommerens overproduktion af solvarme, kunne fjernvarmeværkerne levere VE-varme om efteråret, også på nordiske breddegrader.
2001: Opstilling af 3 x 2 MW Vestas vindmøller på Rise mark samtidig med nedtagning af 18 mindre møller.
2002: BBC, British Broadcasting Company, besøger Ærø, for at finde ud af hvordan øen har formået at udvikle og drive den vedvarende energi fremad.
2003: Sunstore 2 projekt i Marstal: 10.000 m2 solfangere, 10.000 m3 damlager. Kombinationen af høj sol-energiproduktion og tilhørende damvarmelagre, gør de ærøske fjernvarmeværker i stand til at levere varme fra vedvarende energi, også når produktionen går ned i løbet efteråret.
2004: Installation af halmkedel på Ærøskøbing Fjernvarme, som medfører, at værket kan producere varme fra lokalt produceret halm.
2006: Ærøs ambitioner om at fremvise sine resultater vokser, og der bliver blandt andet afholdt en VE-messe på Ærø. Ærø bliver kendt som en såkaldt 'Energi-Ø', et afgrænset 'Demonstratorium', som kan virke som forbillede for omverdenen.
2007: Som en forløber for moderne erstatninger for fossilt brændstof medvirkede 'Raps-det-selv' workshoppen konvertering af 5 dieselbiler til 100% rapsolie.
2009: Opstart af nyt vindmølleprojekt, udvidelse af solfangerareal i Marstal og Ærøskøbing.
2000'erne
I begyndelsen af det nye årtusind blev Ærøs udvikling for alvor anerkendt internationalt, og øen modtog en række priser for sit arbejde. Samtidig blev Ærø et populært udflugtsted for VE-entusiaster, skoleklasser og andre besøgende. Men udviklingen var kun lige begyndt - i de følgende år blev blev produktionen fra nyopstillede vindmøller forøget markant, og fjernvarmeværkerne investerede i varmelagringstanke, som udvidede sæsonen for ærøsk solvarme markant. Ved at opbevare sommerens overproduktion af solvarme, kunne fjernvarmeværkerne levere VE-varme om efteråret, også på nordiske breddegrader.
2001: Opstilling af 3 x 2 MW Vestas vindmøller på Rise mark samtidig med nedtagning af 18 mindre møller.
2002: BBC, British Broadcasting Company, besøger Ærø, for at finde ud af hvordan øen har formået at udvikle og drive den vedvarende energi fremad.
2003: Sunstore 2 projekt i Marstal: 10.000 m2 solfangere, 10.000 m3 damlager. Kombinationen af høj sol-energiproduktion og tilhørende damvarmelagre, gør de ærøske fjernvarmeværker i stand til at levere varme fra vedvarende energi, også når produktionen går ned i løbet efteråret.
2004: Installation af halmkedel på Ærøskøbing Fjernvarme, som medfører, at værket kan producere varme fra lokalt produceret halm.
2006: Ærøs ambitioner om at fremvise sine resultater vokser, og der bliver blandt andet afholdt en VE-messe på Ærø. Ærø bliver kendt som en såkaldt 'Energi-Ø', et afgrænset 'Demonstratorium', som kan virke som forbillede for omverdenen.
2007: Som en forløber for moderne erstatninger for fossilt brændstof medvirkede 'Raps-det-selv' workshoppen konvertering af 5 dieselbiler til 100% rapsolie.
2009: Opstart af nyt vindmølleprojekt, udvidelse af solfangerareal i Marstal og Ærøskøbing.
2010'erne
I 2010'erne blev indsatsen fortsat udvidet, hvad angår sol og vind. Ærø blev selvforsynende med strøm fra vindmøller på årsbasis. Desuden blev E-ferry projektet igangsat. E-ferry projektet startede med forprojektet 'Green Ferry Vision', der undersøgte potentialet og muligheden for at omstille den stærkt klimabelastende skibstrafik til elektrisk drift, ladet med strøm fra vedvarende energi-kilder. Elfærgen blev idriftsat i 2019, og nyheden om den revolutionerende færge gik verden rundt.
2010: Mellem 2010 og 2012 blev der udvidet i Marstal Fjernvarme, både hvad angår kapacitet og ny teknologi. Damvarmeanlægget Sunstore 4 blev etableret og Marstal solvarmeanlæg blev igen udvidet. Der blev desuden idriftsat en fliskedel, samt ORC og VP-enheder.
Tilslutning af Ommel til Marstal Fjernvarme.
2011: Opførelsen af 3 nye vindmøller ved Vejsnæs. Der findes nu seks 2 MW vindmøller på Ærø, og de producerer årligt mere end øens samlede elforbrug. Målet i den nuværende klimaplan er, at Ærø bliver selvforsynende på månedbasis. Udsving i produktionen fra vedvarende energi gør det nædvendigt med en vis overproduktion kombineret med lagring, eller mere intelligent anvendelse af energien, når den findes.
Der udvides desuden på solcelleanlæg, og mellem 2011 og 2013 blev der etableret 245 private solcelleanlæg, samt kommunale anlæg på Arrebrohallen og Materialegården i Tranderup.
2012:Arbejdet med at anlægge solceller på kommunale bygninger fortsatte, blandt andet på toiletbygningen på Marstal Havn.
2013: Green Ferry Vision redegjorde for ideen om at omstille færgetrafikken til elektrisk drift. Green Ferry Vision dannede grundlaget for E-ferry projektet.
Arrebohallen fik solceller på taget, og Kunsthøjskolen fik jordvarme.
2014: I den tørlagte voldgrav på Søbygård, blev der i 2014 nedfældet 7 kilometer varmepumperør. Disse rør blev siden forbundet til en varmepumpe, og voldgraven blev fyldt. Varmen fra vandet på bunden af voldgraven bliver nu akkumuleret ved hjælp af varmepumpen, og det har overflødiggjort det gamle oliefyr.
2015: E-ferry projektet går i gang, med støtte fra EUs Horizon 2020-program. Et krav fra EU var, at projektet medtog partnere fra flere europæiske lande.
2019:E-ferry 'Ellen' blev søsat fra Søby Havn, hvor færgen har hjemme. Første tur med betalende passagerer blev sejlet i august 2019.
2010'erne
I 2010'erne blev indsatsen fortsat udvidet, hvad angår sol og vind. Ærø blev selvforsynende med strøm fra vindmøller på årsbasis. Desuden blev E-ferry projektet igangsat. E-ferry projektet startede med forprojektet 'Green Ferry Vision', der undersøgte potentialet og muligheden for at omstille den stærkt klimabelastende skibstrafik til elektrisk drift, ladet med strøm fra vedvarende energi-kilder. Elfærgen blev idriftsat i 2019, og nyheden om den revolutionerende færge gik verden rundt.
2010: Mellem 2010 og 2012 blev der udvidet i Marstal Fjernvarme, både hvad angår kapacitet og ny teknologi. Damvarmeanlægget Sunstore 4 blev etableret og Marstal solvarmeanlæg blev igen udvidet. Der blev desuden idriftsat en fliskedel, samt ORC og VP-enheder.
Tilslutning af Ommel til Marstal Fjernvarme.
2011: Opførelsen af 3 nye vindmøller ved Vejsnæs. Der findes nu seks 2 MW vindmøller på Ærø, og de producerer årligt mere end øens samlede elforbrug. Målet i den nuværende klimaplan er, at Ærø bliver selvforsynende på månedbasis. Udsving i produktionen fra vedvarende energi gør det nædvendigt med en vis overproduktion kombineret med lagring, eller mere intelligent anvendelse af energien, når den findes.
Der udvides desuden på solcelleanlæg, og mellem 2011 og 2013 blev der etableret 245 private solcelleanlæg, samt kommunale anlæg på Arrebrohallen og Materialegården i Tranderup.
2012:Arbejdet med at anlægge solceller på kommunale bygninger fortsatte, blandt andet på toiletbygningen på Marstal Havn.
2013: Green Ferry Vision redegjorde for ideen om at omstille færgetrafikken til elektrisk drift. Green Ferry Vision dannede grundlaget for E-ferry projektet.
Arrebohallen fik solceller på taget, og Kunsthøjskolen fik jordvarme.
2014: I den tørlagte voldgrav på Søbygård, blev der i 2014 nedfældet 7 kilometer varmepumperør. Disse rør blev siden forbundet til en varmepumpe, og voldgraven blev fyldt. Varmen fra vandet på bunden af voldgraven bliver nu akkumuleret ved hjælp af varmepumpen, og det har overflødiggjort det gamle oliefyr.
2015: E-ferry projektet går i gang, med støtte fra EUs Horizon 2020-program. Et krav fra EU var, at projektet medtog partnere fra flere europæiske lande.
2019:E-ferry 'Ellen' blev søsat fra Søby Havn, hvor færgen har hjemme. Første tur med betalende passagerer blev sejlet i august 2019.
2020'erne
I 2022 vedtog kommunalbestyrelsen en ny klimaplan, som sætter mål for reduktion af udledning af drivhusgasser på en række områder. Herunder færgetrafikken, som er den største ærøske udleder. I 2022 blev projekt E-ferry Twins igangsat. E-ferry Twins skulle erstatte de nuværende dieselfærger på den travle rute mellem Ærøskøbing og Svendborg. Læs om projekt E-ferry Twins her. Kommunalbestyrelsen valgte at afslutte projektet i 2024.
2022: Klimaplanen vedtages. Klimaplanen er udført som en del af det landsdækkende DK2020-initiativ.
En arbejdsgruppe nedsættes, der har til formål at bygge to nye elfærger til Ærøskøbing-Svendborg ruten. Projektet døbes 'E-ferry Twins'.
2023: Kommunalbestyrelsen vedtager at sende de kommende E-ferry Twins i udbud.
2024: Kommunalbestyrelsen afslutter færgeprojektet E-ferry Twins i sin nuværende form og beder forvaltningen udarbejde et oplæg til det videre forløb for nye færger. Læs om kommunalbestyrelsens beslutning her.
2020'erne
I 2022 vedtog kommunalbestyrelsen en ny klimaplan, som sætter mål for reduktion af udledning af drivhusgasser på en række områder. Herunder færgetrafikken, som er den største ærøske udleder. I 2022 blev projekt E-ferry Twins igangsat. E-ferry Twins skulle erstatte de nuværende dieselfærger på den travle rute mellem Ærøskøbing og Svendborg. Læs om projekt E-ferry Twins her. Kommunalbestyrelsen valgte at afslutte projektet i 2024.
2022: Klimaplanen vedtages. Klimaplanen er udført som en del af det landsdækkende DK2020-initiativ.
En arbejdsgruppe nedsættes, der har til formål at bygge to nye elfærger til Ærøskøbing-Svendborg ruten. Projektet døbes 'E-ferry Twins'.
2023: Kommunalbestyrelsen vedtager at sende de kommende E-ferry Twins i udbud.
2024: Kommunalbestyrelsen afslutter færgeprojektet E-ferry Twins i sin nuværende form og beder forvaltningen udarbejde et oplæg til det videre forløb for nye færger. Læs om kommunalbestyrelsens beslutning her.
