Skip til hoved indholdet
    Hjem Awards Danish Design Award 2020

Danish Design Award 2020


DANISH DESIGN AWARD 2020


Danish Design Centre afholder årligt Danish Design Award-arrangementet. Danish Design Award er en eftertragtet pris, som uddeles til danske designere. Der bliver uddelt priser i forskellige kategorier, og projektleder for E-ferry projektet, Trine Heinemann, havde indsendt en ansøgning i kategorien 'Game Changer'.

En 'game changer' er én, der forandrer status quo, og sætter retningen for fremtiden. Og det må man sige, at E-ferry projektet har gjort. E-ferry beviste, at selv længere, regionale ruter kan besejles med ren el-teknologi. Det vil sige, at et skib kan lades med 'grøn' strøm, i stedet for at blive tanket med diesel. Siden idriftsættelse af elfærgen Ellen har en lang række redere besluttet, at fremtidige færger skal være elektriske, og mange nye elfærgeprojekter er i gang, eller allerede i drift.

E-ferry blev udviklet lokalt på Ærø, og derfor var det de ærøske designere fra Consulting Naval Architechts Jens Kristensen, der fik prisen. Samtidig figurerede Ærø Kommune på certifikatet, som ejer af Ærøfærgerne.


Færgedirektør Keld M. Møller foreviget med det gyldne D foran Skibet på Marstal Navigationsskole, som huser Ærø EnergyLab


E-ferry Ellens crew med præmie og certifikat


Rejsende med elfærgen kan selv få blik for Ærøs Danish Design Award, den hænger nemlig på væggen i salonen

 

 

Marie-Sophie Ahlefeldt
Klimakoordinator
+45 63525038
mah@aeroekommune.dk