Skip til hoved indholdet
    Hjem Awards Energy Globe Award 2001

Energy Globe Award 2001


ENERGY GLOBE AWARD 2001


Den ærøske fjernvarme har i flere årtier været et attraktivt udflugtsmål for fagfolk fra hele verden. 

Øens største fjernvarmeværk, Marstal Fjernvarme, har i særlig grad gjort sig bemærket med sin størrelse, men også på grund af kombinationen af produktion fra flere forskellige ikke-fossile energikilder, og lagringen af varme i store varmtvandslagre, som forlænger anvendelsen af solenergi til langt hen på efteråret - selv på vores nordlige breddegrader.

Marstal Fjernvarme kunne endda bryste sig af, at være indehaver af Europas største solfangeranlæg, i en årrække i 1990'erne. Det er tankevækkende, at en lille nordlig ø som Ærø har været foran andre aktører med større budget, mere plads, og ikke mindst højere sol-indstråling - men det illustrerer også, at arbejdet med at omstille energiproduktionen har været længe om at komme op i omdrejninger, globalt. Det har blandt andet krævet foregangsfolk, såsom de ærøske fjernvamefolk, som har kunnet vise omverdenen, at teknologien er moden, og at potentialet er stort.

Det er ikke mindst på denne baggrund, at Marstal Fjernvarme vandt den fornemme europæiske Energy Globe Award i 2001.


Uddelingen blev transmitteret af 3sat


Publikum og de deltagende blev i løbet af prisuddelingen underholdt af Eros Ramazzoti, som dog ikke er med på billedet her


XXX foran rådhuset

Marie-Sophie Ahlefeldt
Klimakoordinator
+45 63525038
mah@aeroekommune.dk